Ved du, at man kan begynde sin uddannelse til skibsmontør i Skjern? Det kan man. Og det har Jeppe Andersen og Patrick Hjelm gjort. Skibsmontør-uddannelsen er en erhvervsuddannelse der, som andre erhvervsuddannelser, består af et grundforløb og et hovedforløb. Det er grundforløbet, man nu kan tage i Skjern, mens man stadig skal rejse til Frederikshavn, Esbjerg eller andre skoler for at tage hovedforløbet.

- Når man begynder på grundforløbet, er man typisk ikke så gammel, og så kan det være rart ikke at skulle alt for langt væk hjemmefra. Nu kan man få første del i Skjern, og det kan forhåbentlig få flere til at overveje en fremtid som skibsmontør, siger underviser Benny Sørensen.

Alsidige jobmuligheder

Skibsmontør-uddannelsen er en art smedeuddannelse men indeholder også el, hydraulik og motorlære.

- Der er derfor, jeg gerne vil være skibsmontør: det er et meget alsidigt job, hvor man ikke laver det samme hver dag. Samtidig har man gode muligheder for også at læse videre, hvis man får lyst til det, siger Jeppe Andersen, der har en læreplads på Vestværftet i Hvide Sande.

For Patrick Hjelm er det skibsmontørens mange færdigheder, der trækker:

- Man lærer om hydraulik og el, man lærer at svejse – og det er alt sammen noget, man kan bruge, hvis man gerne vil ud og sejle. Det vil jeg gerne, enten som fisker eller som skibsmontør, det ved jeg ikke helt endnu, siger han, der leder efter en læreplads.

Plads til flere

På Skjern Tekniske Skole kan man i dag afslutte sin uddannelse som smed, vindmølleoperatør og mekaniker – de tre fag giver alle et godt grundlag for skibsmontørens grundforløb.

- Nu har vi afsluttet Patrick og Jeppe – men vi vil jo gerne have endnu flere elever på skibsmontør-uddannelsen, siger Benny Sørensen og opfordrer andre med interesse for de store motorer til også at vælge skibsmontør-uddannelsen:

- Det er en uddannelse, der giver rigtig mange muligheder - både for at læse videre men også for at få flere spændende typer job, tilføjer han. 

Læs mere om skibsmontøruddannelsen her

Begynd din skibsmontør-uddannelse i Skjern