Seneste nyheder

Svejsningerne skal være lige i øjet, så derfor har 23-årige Theis Wærn øvet sig i flere dage. Tirsdag, onsdag og torsdag denne uge er han nemlig i Aarhus, hvor han deltager i regionsmesterskabet i Skills for smedelærlinge, og han vil gerne gå videre.

- Det er en ære at blive udtaget, siger han.

Egentlig stod det ikke skrevet, at den unge mand fra Bøvlingbjerg skulle være smed. I 2014 fik han sat sin røde studenterhue på hovedet på gymnasiet i Lemvig. Han gik med tanker om at gå ingeniør-vejen og valgte så først at få en erhvervsuddannelse:

- Jeg vil gerne noget med bygninger. Murer ville være et meget fysisk hårdt fag, hvor smed er mere teknisk – derfor valgte jeg smed, fortæller Theis Wærn, som er tre år henne i sin uddannelse, hvor han er i lære hos Vestjysk Smede VVS Blik i Bøvlingbjerg.

Som forberedelse til regionsmesterskabet har Theis og de andre deltagere fået lov at se forsiden af opgaven, og derud fra må de så improvisere sig frem til, hvordan haveredskabet, som de kan se på tegningen, skal se ud.

- Det er især svejsningerne, jeg skal træne og har øvet mig på, fortæller han.

De næste tre dage bliver hårdt arbejde. Deltagerne får 14 klokketimer til at udføre opgaven med både at planlægge og bygge haveredskabet:

- Jeg er sikker på, at jeg bliver presset og nok skal få pulsen op, forudser han, der vælger at se konkurrencen som en god forsmag på svendeprøven, der også venter forude. 

« Tilbage

En smed med særlige Skills