Seneste nyheder

Søndag aften stod det danske håndboldhold øverst på den olympiske sejrsskammel med glimtende guldmedaljer om halsen. Men hvor der ved andre turneringer som regel er en stor pokal at løfte i vejret, måtte de i Rio ”nøjes” med at række hænderne i vejret i sejrsrus.

Det bliver der lavet om på nu.

To lokale helte

I Skjern kan man nemlig bryste sig af at have hele to mænd med på det OL-vindende hold: Kasper Søndergaard og Henrik Kronborg fra Skjern Håndbold, og nu skal de have en pokal, mener man i Handelsforeningen.

Bychef Mette Christensen kontaktede derfor Skjern Tekniske Skole for at høre, om elever på skolen mon kunne fremstille en kæmpestor pokal til de lokale helte.

Det kunne de.

Elever tog over

I Smedeafdelingens skolepraktik blev opgaven trygt overladt til eleverne Ronni Olesen og Andreas Schov, som mandag middag gik i gang med ideer og tegninger. Som ugen skred frem, blev pokalen mere og mere tydelig. Jern, profilrør, lidt træ og ellers godt håndværk skulle bane vejen for den godt halvanden meter høje guld- og Skjern-grønne pokal, som blev overrakt fredag aften til Open by Night.

Fredag middag kørte de to pokal-magere pokalen ned i byen, så den kunne stå klar til aftenens fest.

- Det er virkelig godt arbejde, roste bychef Mette Christensen, da hun så den imponerende pokal.

Om håndboldspillerne så kan løfte pokalen i vejret, vil vise sig…

« Tilbage

Fra Skjern Tekniske Skole til OL-vindere