Seneste nyheder

Vindmøllebranchen er stor og omfattende. Derfor er det vigtigt, at de, der arbejder med møllerne, er godt uddannede. For seks år siden åbnede Skjern Tekniske Skole uddannelsen til Vindmølleoperatør, og siden er flere hundrede blevet uddannet til at løse de krævende opgaver med vindmøllerne.

- Netop fordi branchen er så stor, kommer der hele tiden nye firmaer til. Vestas og Siemens er de helt store, men i disse år kommer der også en stribe mindre virksomheder ind på markedet, og dem vil vi gerne vise, hvad man kan, når man er uddannet vindmølleoperatør, siger underviser Benny Sørensen og tilføjer:

- Vi vil også gerne opfordre endnu flere virksomheder til at oprette lærepladser, så det bliver endnu mere attraktivt at vælge at uddanne sig til branchen.

Dagens åbent hus-arrangement var dermed henvendt til virksomhedsledere og til alle andre interesserede, og den invitation havde flere taget imod.

21-årige Nick Rasmussen fra Videbæk var en af de fremmødte. Han blev student i sommer og er nu i gang med at læse fag op, så han kan begynde på energiingeniør-studiet, men besøget i Skjern denne lørdag har ændret hans beslutning:

- Jeg interesserer mig meget for vedvarende energi-kilder. De er jo vores fremtid, og derfor ville jeg gerne være energi-ingeniør. Men på den her uddannelse får man virkelig fingrene ned i det, det handler om. Det er ikke bare at sidde og læse, så nu regner jeg med at begynde her til oktober, når næste hold begynder, sagde han.

Som han lige nu ser situationen, forestiller han sig, at han i første omgang vil bruge uddannelsen til at arbejde som vindmølleoperatør, men:

- Om jeg så vil læse videre efter nogle år – det må tiden vise, sagde han.

Nikolaj Sørensen er 14 år, går i 8. klasse og bor i Hee. Han havde taget sin far med til Skjern.

- Nikolai er meget interesseret i vindmøllebranchen, så nu ville vi ned og høre lidt om uddannelsen, sagde Johnny Sørensen.

Efter rundvisningen havde far og søn syntes, at det lød spændende:

- Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at jeg gerne vil den her uddannelse, sagde Nikolai Sørensen, som gerne vil begynde på uddannelsen allerede efter 9. klasse.

Benny Sørensen var glad for muligheden for at vise de nye faciliteter i Skjern frem:

- Vi vil jo altid gerne vise, hvad det er, man lærer her, og hvad vi kan byde på, siger han.

Fakta:

  • På Skjern Tekniske Skole uddannes man til nacelle-delen, der primært handler om hydraulik og el.
  • Uddannelsen varer to år.
  • VO er den eneste toårige uddannelse, der giver adgang til at læse videre til blandt andet maskinmester, procesteknolog, eksportingeniør etc.
  • Uddannelsen er bygget op med:
    Del 1 på 20 uger (for de, der kommer fra 9. og 10 klasse) hvor man får en stribe el-kompetencer
    Del 2 (20 uger) giver el- og hydraulik-kompetencer. Herefter følger halvandet år med læreplads og tre skoleophold, inden man afslutter uddannelsen.
  • Efter de to år kan man arbejde i vindmøllebranchen eller læse videre.
  • Hvis man efter Del 2 ikke har fundet en læreplads eller ønsker at gå en anden vej, har man opnået efterspurgte færdigheder til smedebranchen, hvor der er masser af lærepladser og arbejdspladser at få.

« Tilbage

”Ny” uddannelse åbnede dørene