I Le Mans handler det om hurtighed, effektivitet og vedholdenhed. Den rutinerede kører i den bedste bil vinder løbet og æren.

Sådan kan man næsten også beskrive årets udgave af Le Mans-event på Skjern Tekniske Skole.

Underviserne på Mekanikerlinjen har brugt måneder på at planlægge og finpudse, smøre og tune, polere og teste, så det døgnåbne arrangement igen i år skulle toppe sidste års succes. Det lykkedes.

- Vi er simpelthen så glade og tilfredse, siger Claus Allan Nielsen.

(fortsætter under billedet)

Våd start

På trods af eftermiddagsregn om lørdagen var mange mødt op allerede før klokken 15. De gik rundt og kiggede på de mange udstillede biler og fik en masse bilsnak.

- Der var ikke så mange på brænderpladsen i begyndelsen, men der gik ikke lang tid, før der var godt gang i den alligevel – for man kan jo sagtens brænde dæk af i regnvejr, siger Claus Allan Nielsen.

Dækafbrænding er en helt særlig begivenhed ved Le Mans-eventet. Mange kommer for at vise og for at teste deres biler og køreegenskaber. Med høje bilhvin, kæmpe røgskyer og flyvende dækstumper er dækafbrænding altid et sjovt indslag, der trækker mange tilskuere.

- Hov, der er gået ild i den der, konstater underviser Leon Pedersen og styrter af sted med brandslukkeren og får ilden slukket, inden der sker noget – og inden længe er bilen på banen igen.

(fortsætter under billedet)

Hvor stærk er den?

På vejen ind forbi skolens værksteder holder biler i lang kø. Ejerne vil gerne have testet bilens hestekræfter – det kan man nemlig også få gjort. Bjarne Vendelboe og Kenneth Brændgaard er i fuld gang med at spænde bilerne fast, teste dem, aflæse og vejlede ejerne – og der er nok at gå i gang med, for køen bliver sjovt nok ikke kortere.

(fortsætter under billedet)

Overalt er der en stemning af festival. Højt humør, fadøl, billarm og hyggesnak – og motorløb. Ved et af de runde borde har de garvede Le Mans-tilskuerne Irene og Preben Olsen fra Hundested placeret sig, så de kan følge løbet. Hvert andet år er de i Frankrig og se løbet live – og hvert andet år er de nu begyndt at komme til Skjern for at se løbet:

- Det er et virkelig godt arrangement. Her er rart at være, og vi kan se, at der er flere gæster, end sidst vi var her, fortæller Irene Olsen, mens Preben henter mad.

Hun håber, danske Michael Christensen får en podieplads i år i GTE Pro-klassen:

- Det har han fortjent, siger hun, der eller ikke har noget bud på, hvem der vinder.

- Mange tror jo, at Toyota vinder, men jeg håber nu også, at Rebellion kommer ind over, så der kan ske noget anderledes, siger hun.

(fortsætter under billedet)

Løb for alle

De seneste timer om natten er der altid mere stille i værkstedet. Løbet kører på skærmen, baren og grillen er åben, og også i år var der som altid nogle ”hårde hunde”, der holder skansen hele døgnet.

Søndag formiddag har holdet bag eventet forsøgt at tiltrække flere børnefamilier. Med nye tiltag som kreativt værksted, klovn, stjerneløb og børnemenu ville man vise at eventet er for hele familien:

- Der kom rigtig mange søndag formiddag, og det er vi bare rigtig glade for, siger Claus Allan Nielsen og tilføjer:

- De tidligere år har der ikke været åbent på brænderpladsen om søndagen. Det havde vi i år, fordi vi gerne ville give noget at se på om søndagen også – det viste sig at være en god beslutning.

(fortsætter under billedet)

Fra nul til 100

Der var dog også meget at se på om lørdagen, hvor mange havde udstillet deres flotte biler. En af udstillerne var Kim Spanner fra Skjern.

Han begyndte sidste år at drifte (en særlig køreteknik, red), og det gik så godt, at han allerede er rykket en klasse op. Og som en ægte mand går han ikke ned på udstyr. Han har derfor sin Toyota Supra 2JZ GTE med 540 hk med. Men han stopper ikke her. Uden for værkstedet holder hans bus, som han nu i et halvt år har bygget om, så den kan have drift-bilen bagi, men den har også tagterasse og hyggehjørne til, når teamet er af sted.

- Jeg er ikke helt færdig endnu, men det er sjovt at komme ud og vise, hvad det er jeg har gået og bygget på i et halvt år nu, siger Kim Spanner, der også har givet røgfyldt opvisning på brænderpladsen.

Alt er godt

Klokken 15 søndag eftermiddag var det en konstatering:

Toyota vandt Le Mans. Danske Michael Christensen vandt GTE Pro-klassen, og Le Mans-event 2018 slut.

Mandag morgen er kassen talt op, kollegerne har fået en tiltrængt nattesøvn og kan klappe hinanden på skulderen efter et veloverstået event – og mon så ikke det hele gentager sig igen i 2019?

(se flere billeder herunder)

Rekordsucces til Le Mans-event