Det varer ikke længe, før der er en laaaang sommerferie til skoleelever over hele landet. Med flere uger skolefri er der masser af tid til at kaste sig over is, vand og andre interesser. Det kan man også på Skjern Tekniske Skole de første tre dage i skolernes sommerferie.

- Vi har faciliteterne og dygtige undervisere, der brænder for deres fag – derfor vil vi gerne invitere sommerferiegæster på besøg, siger Marianne Oksbjerre, direktør på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern.

De tre sommercamps er ganske gratis. Til gengæld venter oplevelser i høj klasse: Elever, der kan lide at eksperimentere med mad, bliver undervist i det store køkken, hvor der både skal eksperimenteres, tilberedes og smages på nye og kendte retter.

I autoværkstedet kan alle få lov at kigge med under motorhjelmen på bilerne. Her skal man lære at forstå, hvordan motoren virker - og mon ikke også der bliver mulighed for at prøve at køre en af bilerne?

Den tredje camp handler om teknologi og er tre dage med robotter, 3D design, 3D print og innovation. Her skal deltagerne programmere robotter, kreere 3D-design og -print og fremstille spændende produkter i smedeværkstedet.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde vores sommergæster velkomne. Lærerne har sammensat spændende programmer, og vi håber derfor at mange har lyst til at komme og få en god start på en dejlig lang sommerferie, siger Marianne Oksbjerre.

Se programmerne på www.skjernts.dk/sommer-camps 

Sommercamp med mad, teknologi og biler