Der kunne have været helt stille og tomt på gangene og i klasselokalerne på Skjern Tekniske Skole de første tre dage af sommerferien. Men det var der heldigvis ikke.

Der var i stedet masser af liv, summen og grin. For første gang havde skolen nemlig slået dørene op til sommer-camps for folkeskoleelever, der havde lyst til at eksperimentere, lege og prøve nye ting af – både i køkkenet, på autoværkstedet og i teknologilokalerne.

(fortsætter under billedet)

- Vi har fået lov til meget mere, end jeg troede, vi ville, sagde Kevin Brandsborg, Varde, der bliver suppleret af William Månsson fra Brande:

- Ja, vi har både skiftet bremser og dæk og prøvet simulator og alt muligt.

De to havde set om Fast&Furious-campen på Facebook og tænkte straks, at det var noget for dem – begge vil nemlig gerne ”noget med motor”, når de bliver voksne.

(fortsætter under billedet)

På Teknologicampen arbejder de med computer, 3d-printer, metal, robotter og bukkemaskiner. Det ser spændende ud:

- Jeg meldte mig til, fordi jeg interesserer mig for alt det, vi skal arbejde med her; teknik, 3d-printer og alt det andet, siger Emil Jørgensen fra Grønbjerg.

Også Pernille Uhd Jakobsen blev fristet af sommerprogrammet:

- Jeg vil gerne lære noget nyt, og jeg kan lide at bruge hænderne, så jeg synes, teknologicamp lød spændende, siger hun.

De to er meget tilfredse med campens udfordringer:

- Det har været rigtig godt og lige præcis, hvad jeg gerne ville opleve, siger Emil Jørgensen og tilføjer:

- Det har været en rigtig god blanding af at arbejde med computer og være ude på værkstedet.

(fortsætter under billedet)

På Skjern Tekniske Skole har man et stort skolekøkken, hvor der til daglig uddannes unge og voksne til et arbejdsliv i madindustrien. Også i sommerferien har unge fået smag for livet ved gryderne. To af dem er Malthe Trier Nørregaard fra Ringkøbing og Lasse Kamp Strandgaard fra Videbæk. De kendte ikke hinanden før campen, men begge drømmer om et liv som kok, så de gør sig ekstra umage med at følge instrukserne fra underviser Charlotte Willumsen.

- Jeg vil gerne være kok. Jeg kan lide mad, jeg kan lide at lave den og anrette den, fortæller Lasse Kap Strandgaard og fortsætter:

- Jeg vil gerne lave gammel dansk mad – og kan især godt lide at lave hovedretter.

Malthe Trier Nørregaard er mere fascineret af at lave forretter, som skal anrettes fint.

- Jeg kan godt lide at få kulinariske oplevelser, og derfor vil jeg gerne være kok, siger han, mens kan er i gang med at røre en mascarpone-creme.

Onsdag eftermiddag var de tre dages camp slut, og deltagernes familier var inviteret til grillpølser og muligheden for at se, hvad deres børn havde brugt tre feriedage på. Der blev fortalt og vist og spist – inden alle tog hjem på en lang sommerferie.

Se billeder fra de tre camps her:

Tre glade sommerdage med camps